OZWEB

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

DCU 2. kreds havde kaldt til Sort Sol træf på Skærbæk Familie Camping. 

Sort sol er et naturfænomen, der kan ses både forår og efterår, når stærene samles i enorme flokke i Tøndermarsken og Ribemarsken for at overnatte i store flokke. Stærene kommer fra det meste af Skandinavien.
Når stærene ankommer til deres overnatnings sted, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det er det man kalder Sort Sol. Sort Sol kan også opleves andre steder i landet, men ikke med så mange fugle, som tilfældet er i Sydvestsønderjylland.

Stærene sætter sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter solnedgang, men overnatningsområderne flyttes ofte for at snyde rovfuglene, og fordi tagrørene ikke kan holde til belastningen.

I Tøndermarsken kan flokke nå op på ca. en million fugle, men når overnatningsflokken bliver større end en halv million fugle, splittes flokken ofte normalt op. De store stæreflokke er en attraktion, som trækker tusinder af gæster til marsken.

Desværre er det ikke lutter idyl det hele. I det område vi besøgte, var store områder blevet lukket for besøgende fordi, som det blev sagt ” folk ikke kunne opføre sig ordentlig ”. Det sted vi skulle observer sort sol fra var kraftigt overbefolket. Der var nok mindst 300 mennesker forsamlet, tre hunde, hvor mindst en i flere omgange fortalte at den var der. Også adskillige gæster brugte flittigt deres blitz.

Så intet under at vi måtte se langt efter sort sol den dag. 

 
 
Skærbæk Familie camping
 
Skærbæk Familie Camping  er en ” lille ” hyggelig campingplads ca. 1 km. Fra Skærbæk centrum. Pladsen er medlem af de ”små pladser” og  DCU samarbejdsplads og er næsten helt omgivet af skov. Pladsen har helårsåben og der er plads til godt 120 campingvogne, plus en udvidelse som pladsen har opnået tilladelse til sommeren 2012.
 

 

Marsken og Vadehavet
 

Ribe, Tønder og Rømø ligger inden for en halv times kørsel fra pladsen, og er man interesseret i Marsken og Vadehavet  kan pladsen næsten ikke ligge mere ideelt.

Vi besøgte pladsen første gang i 1996, og er kommet her jævnligt siden, og her til Sort sol træffet, er det tredje gang i år vi er her. Jeg kan derfor stærkt anbefale at besøge pladsen hvor man bliver mødt af et smil og velkommen tilbage.