OZWEB

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

 

OZ9EDR's Fieldday's historie

I forbindelse med opdatering af software skulle der ryddes op i de gamle filer på min harddisk. Her lå faktisk et påbegyndt projekt til min hjemmeside omkring OZ9EDR's Fieldday. Det var imidlertid kun to små videoer der var nået frem til min hjemmeside omkring OZ9EDR's HF fieldday. Det vil jeg nu følge op på, og via nogle undersider vil jeg fortælle lidt af historien som jeg husker den.

Den første illustration vise hvor vi befinder os ca. 3km vest for Kirke Hyllinge og 1 km nord for sommerhusområdet Kyndeløse strand. Området ud til stranden blev drevet som  landbrug der var ejet af familien til OZ1FTE, Morten og OZ1AUX, Lars.

Ejendommen havde tidligere haft et større dyrhold, men var først i firserne tynde det ud i dyrene og en staldbygning stod derfor stort set tom hen.

I første omgang skulle opbevaringen her kun have være midlertidig. Sådan blev dog det ikke de næste mange år. Udstyret blev slæbt ud og ind af stalden til fielddayen, og sjov nok blev der ikke mindre år for år. Fordelen var jo også at stort set det hele var samlet på et sted.

 


Fieldday pladsen

Billedet her til venstre, viser en unikt udsigt over det område, hvor OZ9EDR har afholdt deres første fieldday i 1983 og næsten 30 år frem.

Geografisk ligger området ca. 20 til 24 meters højde over Isefjorden og der er ca. 50 meter til strandkanten. Mod øst ligger en grusgrav med niveau svarende til stranden.

Mod vest og nord har det derfor været muligt at opnå en antennehøjde på omkring 50 meter over havniveau og pladsens placering har også været lang fra støjkilder, så det ville være svært at fine en meget bedre placering af fieldday pladsen på Sjælland.

En ulempe ved pladsen har dog været blæsten. Da vestenvinden har frit spil over Isefjorden har det blæst ret meget, selvom der også har været rigtige gode dage i gennem årerne. Mig bekendt er det trods af vejeret kun ganske få antenner der er røget ned, og det meste har kunne repareres efterfølgende.

Der har i flere omgange været tiltag til at lægge især en række billeder på hjemmesiden, fra et diashow, lavet på CD først i halvfemserne, programmet blev lavet i et dengang populært media program, ImageStation v2.61. Der blev brændt nogle stykker, men allerede den gang var der problemer med at få den afviklet på andre computer. Det skyldes sandsynligvis at programmet anvendte et codex til fremvisningen, som ikke fulgte med over på CD’en. 

Det er desværre meget få oplysninger jeg har om billederne. Der er gået næsten 30 år siden de første blev taget, men de fleste er formodentlig fra Fieldday 1988. På CD’en var der indtalt et lydspor som ligger til grund for kommentar til billederne.