OZWEB

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Plantaza - Stobreč Split

Vi kørte fra camping Plantaza midt på formiddagen i højt solskin. Kort efter starten kom vi igennem et område med flere små landsbyer, hvor næsten alle husene havde været skudt eller bombet i stykker. Jeg syntes at efter 20 år burde de fleste spor være fjernet, men det var bestemt ikke tilfældet her. Der var da også ret pæne huse imellem, som jeg formoder var genopbygning af huse der også har været hærget af krigen.

Turen bød dog også på flotte udsigter, og det landskab vi kørte igennem kunne nok virke lidt barsk, men ret storslået.
Ca. halvejs kom vi til en støre by, Sibenik. Her kørte vi ind til et ret stort indkøbscenter. Fik handlet lidt ind, til de daglige fornødenheder. Der var rigtig mange vare, men det at sproget er helt fremmede, kan gøre det lidt vanskeligere at finde de vare vi skal have.

Efter en god times kørsel, langs en flot kyststrækning nærmede vi os, Split og Camping Stobreč Split. Det er søndag og der har været meget få biler på vejene. Først da vi nærmest er i Split, er der flere biler, men slet ikke som vi for eksempel oplevede i Bratislava og Budapest.

Efter aftensmaden går vi en tur langs den palmeklædte promenade. Her ligger hotellerne side om side og stranden ud for hotellerne er kunstige. Det der i første omgang ligner sand, er mere noget der kunne ligne knust marmor, og har konsistens som groft grus.

På tilbagevejen kommer vi forbi en bunker fra 2. verdenskrig, der er bygget af Italienerne