OZWEB

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

camping Plantaza 

torsdag den 5. juni 2014

Vi vågner op til en herlig formiddag. Vi har bestemt os for at køre til Camping Plantaza der ligger ude ved kysten af Adriaterhavet. Turen skulle blive omkring 140 Km da vi vil undgå betalingsveje. På nær et enkelt vejarbejde er der fin og god vej hele vejen, og meget få biler på vejen. Desværre er der med vores ca. 12 meter lange vogntog meget få steder at holde ind, for at nyde udsigterne.

Efter godt 100 Km kommer vi til en slags bjergpas efterfulgt af en kort tunnel, inden et skilt forkynder at vi nu har 12 Km med 8% fald. Til at starte med virker området meget øde men efter halvdelen af vejen begynder der at dukke landbrug op, eller retter sagt ligner det mest store gartnerier i de fleste tilfælde. Da vi har nået bunden af vejen køre vi langs en flod, hvor de store gartnerier lå side om side. Mange af dem solgte deres produkter fra små primitive boder ved vejen.

Da vi når kysten viser GPS'en at der er små 20 Km til campingpladsen, og de sidste ca. 15 Km har vi en flot udsigt til Adriaterhavet, hvor vi kan se at klipperne går direkte ned i vandet. Der er ikke meget strand ved det.

 

Vi får anvist flere muligheder, men pladsen er ret trang. Imidlertid er der en bil der flytter, og vi kan komme ind på pladsen uden at skulle til at bakke ind imellem træerne. En tur ned til stranden, virker mere som en havn for småbåde. Det de kaldte badestrand var et ca. 3 meter bredt stykke med det vi ville kalde nøddesten som bund. Som afslutning på dagen nød vi solnedgangen ude i det fjerne.