OZWEB

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
 

Hvad forstås ved radioamatørhobbyen ? 

At være radioamatør er en interessant og udviklende hobby, der kan skaffe sin udøver stor personlig tilfredsstillelse, samt mellemfolkelig forståelse og samkvem. Amatørradio er international og helt upolitisk. Dette muliggør forbindelser og venskab mellem amatører på tværs af sprog, kultur og landegrænser.

I radioens barndom, hvor radiobølgernes natur og udbredelse var ukendt, anså man de kortere bølgeområder for ubrugelige til kommunikation, og da de første amatører dukkede op omkring år 1909, blev de derfor henvist til at udføre deres "unyttige" eksperimenter på disse områder.

Amatørerne opdagede imidlertid, at kortbølge området var meget velegnet til at skabe radio-forbindelse over endog meget store afstande. Da de offentlige tjenester senere rykkede ind på kortbølgeområdet, fik amatørerne, i erkendelse af deres betydningsfulde pionerarbejde, lov til at beholde nogle smalle områder - amatørbåndene. 

Først i 1920'erne blev de første amatører anerkendt af myndighederne, og de første licenser udstedt. I Danmark, og en del andre lande gjorde myndighederne det vanskeligt for hobbyen som radioamatør. Frem til 1923 var der forbud mod radiomodtager hos private mennesker. Få år efter i 1927 mødes nogle danske radioamatører og stiftede landsforeningen "Eksperimenterende Danske Radioamatører", som vi i daglig tale kalder EDR.

Men først på en telekommunikationskonference i Atlantic City i 1947 blev amatørradio anerkendt som en "tjeneste", sideordnet med andre "tjenester", og man fandt frem til følgende definition på amatør-radio:

 
 

Amatørtjeneste:
Tjeneste, der til formål har individuel opøvelse, udveksling af gensidige signaler og undersøgelse af tekniske spørgsmål, og som udføres af amatører, dvs. personer, der er i besiddelse af behørig tilladelse, og som udelukkende af personlig og uden økonomisk fordel, interesserer sig for radioteknik.

Er man interesseret i at bygge og eksperimentere med radiosendere, er det nødvendigt med en sendetilladelse - en licens. For at udstede en sendetilladelse kræver Telestyrelsen, at man gennem en teknisk prøve har bevist, at man har kendskab til radio- og senderteknik, således at man vil kunne undgå at forårsage forstyrrelser.

Amatører må kun korrespondere med andre amatører, og der må kun udveksles tekniske oplysninger i forbindelse med forsøgene eller oplysninger af personlig karakter. Ligesom man ikke må viderebringe oplysninger, man uforvarende er kommet til at høre. Kun i direkte nød - eller katastrofesituationer kan amatører bryde disse regler.

Som licenseret radioamatør kan man dyrke sin hobby på mange måder, og måske er det netop dette, der bevirker, at mennesker fra alle dele af jordkloden og med vidt forskellig kultur kan mødes i denne fælles interesse. Radioamatøren kan ved hjælp af senderen komme i kontakt med andre amatører. Det kan ske ved at anvende telegrafi, telefoni, fjernskriver, datakommunikation eller en form for TV.

Før den 1. februar 2004 kræveede internationale aftaler endvidere, for at få tilladelse til at benytte kortbølgebåndene, op til 30 MHz, at man kan sende og modtage morsetelegrafi. Dette krav er nu bortfaldet, så når den tekniske prøve er bestået, fås adgang til en spændende verden, som dækker områder fra langbølge til de ultrakorte mikrobølger.

 

Ekspermenterende Danske Radioamatør

I Danmark er mange radioamatører medlem af EDR - "Eksperimenterende Danske Radioamatører" en forening der varetager radioamatøernes interesser over for myndighedderne. Der er i dag omkring 3000 medlemmer i Landsforeningen, hvor mange har tilknytning til de godt 60 lokalforeninger der er fordelt over hele landet.

Medlemmer af landsforeningen får tilsendt radioamatørernes blad "OZ" hver måned. Bladet indeholder tekniske artikler, informationer om arrangementer og contester, og ikke mindst lokalforeningernes programmer over klubmøder med mere.